Som ung fodboldspiller skiftede Simon fra barndomsklubben Ovelund til Viborg FF. Sociale arrangementer blev fravalgt, elitesporten overtog Simons liv, og blev hans hverdag. Nye udfordringer var målet, men konflikter med klubben blev dødsstødet for drengedrømmen.
Af Søren Sirich Jeppesen
De færrestes fodboldkarriere bliver så store som Simon Søndergaard Rasmussens. Allerede som elleveårig blev den lokale fodboldklub skiftet ud med eliteholdet fra Viborg FF. Det skulle vise sig at prioriteringer og vilje, skulle tage Simon hele vejen til Viborg FFs førstehold.
Med logoet på brystet var forventninger høje. Der fulgte et ansvar med drengedrømmen. Som fodboldspiller i en stor traditionsklub er der både forventninger fra træner og klub, men i særdeleshed også fra fans. Viborgs stolte fans forventer noget af Simon, hver gang han går på banen. Men det går ham ikke på, det er en selvfølge for Simon.
17 år og kontrakt med bandormsklubben, drømmen ser ud til at være indenfor rækkevidde. Selvom stoltheden er stor, så fungere den manglende spilletid som en bekymring for Simon. Udviklingen er gået i stå og da 19-årige Simon står med en kontraktforlængelse i hånden, så vælger han at takke nej.
Der skulle ske noget nyt og udfordrende. Ti år i klubben og stagnerende i udvikling på banen og personligt, får Simon til at søge efter nyt. Et tilbud tikker ind. TB Tvøroyri, den ældste klub på Færøerne, vil give det Simon længes efter. Et helt nyt land, afsides fra Danmark som Simon kan vokse spillemæssigt og personligt i.
Forventnings- og håbefuld drager Simon til Tvøroyri, som ligger på en af de små øer, som udgør Færøerne. Men allerede fra start er det skuffelse og løftebrud der skal fylde Simons rejse. ”da jeg kom var der sne, men man havde ikke en snerydder til at rydde banen.” Siger Simon om sin første oplevelse med klubben.
Træningen bliver umulig fra start, da sneen på banen ikke kan fjernes. Skuffelsen er høj hos Simon, som har set det som sit livs chance og mulighed. Det er ikke sportslige professionalisme, der ikke kan leve op til forventningerne. Lønnen er ikke som aftalt, hvis den altså overhovedet kommet. Gang på gang oplever han løftebrud. Konflikter med klubben er det, som kommer til at fylde i hans ophold.
Livet på Færøerne får Simon til at indse at professionel fodbold ikke er drømmen. Kufferten bliver fyldt med skuffelse, da turen går hjem til Danmark.