Bellevue strand d.03/10-23
“Havets minister, børnenes minister; det er som det altid har været. Det er bare snak og politik,” fortæller Phillip Reimer, på dagen for folketingets åbning, hvor havmiljøkrisen buldrer derudaf. Krisen kan mærkes i Aarhus bugt, hvor dykkerklubben Biodyk i Risskov mærker konsekvenserne af krisen.
Af Søren Sirich Jeppesen
Bellevue Strand forbinder de fleste af os med sand under skoen, let brise på kinderne og en udsigt udover den stille blanke bugt. Selvom udsigten fra Bellevue strand kan tage dig helt til Samsø og Djursland, og tankerne let tager dig hen over vandet, og ikke på hvad der lurer under den mørke havoverflade. Det kan dykker og bestyrelsesmedlem i foreningen Biodyk, Phillip Reimer, give svar på, ved at tage os med ned under vandet, ned til det ukendte og hvor han beretter:
“Der er intet.”
Intetheden under overfladen
Selvom vandet ligger helt stille, forestiller man sig et mystisk, men livligt havmiljø. Dyr og planter der lever i harmoni, er den fortælling de fleste dvæler ved. Men for Phillip er historien en anden: “Du kan svømme 20 minutter ud og 20 minutter ind igen, uden at se noget som helst.”
Den bløde og glatte sandbund i bugten, bliver kun forstyrret af en bøje i vandet, der markerer hvor tæt skibene må være på stranden. Krabber, søstjerner og småfisk er det eneste tegn på liv, som samles på det sparsomme leveområde som kæden fra bøjen kan give dem.
Iltsvind kvæler livet ud af bugten
De høje temperaturer, dårlige vandstrømningsforhold og tårnhøje næringsstofs forhold har skabt en perfekt storm, som har været medvirkende til en historisk voldsom iltsvind i Aarhus bugt, som også påvirker fiskenes levevilkår. Især de forhøjede næringsstoffer, særdeles kvælstof, i de danske farvande ser, Ph.d.-studerende og næstformand i Biodyk, Michael Straarup Mielec som den store synder.
“Det er uden tvivl de udledninger, som det danske landbrug står for, der er hovedårsagen til de store iltsvind i de danske farvande.”
I tal fra miljøministeriet viser det sig at for kvælstof udgør landbrugsbidraget i det samlede hovedvandopland og i oplandet til Århus Bugt hhv. 54 % og 50% af den samlede landbaserede tilførsel. Det er faktisk lavere end den generelle udledning af landbruget, men stadig en meget høj andel.
“Desuden landbruget, så er det det industrielle fiskeri, med deres bundtrawl og muslingeskrab, som ødelægger den danske havbund.” fortæller Michael.
Løsninger i sigte
Selvom politikerne i folketinget ikke umiddelbart har havkystmiljøet i Aarhus på dagsordenen, så skriver borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard, på kommunens egen hjemmeside, at de er meget opmærksomme på at komme med konkrete forslag til ændringer af naturtilstanden i den østjyske del af Kattegat:
”Vores havmiljø er sårbart, følsomt og udfordret. Vi skal passe godt på det nu – og i fremtiden – og det gør vi bedst i et stort bredt samarbejde. Samlet dækker vi seks kommuner over mere end 300 km kyststrækning, hvor vi sammen med andre aktører, interesseorganisationer, vidensinstitutioner m.fl. kan gøre en forskel. Det arbejde sætter vi i gang nu! Vi har brug for konkrete initiativer, der kan være med til at sikre, at vi opnår en bedre miljøtilstand, klarere vand, flere fisk, flere fugle, mere liv.”
Men selvom det også kræver større politisk handling, så står lokale foreninger i kø for at hjælpe med genopretningen af Aarhus bugt. Danmarks sportsfiskerforbund har søsat Projekt Kysthjælper, hvor frivillige går sammen for at forbedre det danske havkystmiljø.
I Risskov var planen at Projekt Kysthjælper og Biodyk skulle plante ålegræs et stykke ude i bugten, for at skabe et leveområde for fisk og planter: “200 meter ude skulle vi plante ålegræs på fire meters dybde, men en beboerforening her i Risskov var bange for at der ville komme tang på deres strand” fortæller Phillip.
Troen på håb
Havet står stadig til at redde, “Man bliver nødt til at håbe” siger Michael. Det kan være svært at nære håb for fremtiden, når man er oppe mod store kræfter som dansk landbrug. Selv en lille beboerforening, dog i et meget ressourcestærkt område, kan sætte en stoppe for et større genopretningsprojekt.
Phillip ser ikke nogen politisk indvending som nært forestående, “Ikke før der kommer nok stemmer i det, eller man gør det kommercielt profitabelt at redde havmiljøet, så kommer vi ikke til at se nogen ændring fra politisk side.”, afslutter han.
I dykkerklubben er de enige om budskabet til politikerne
“Gør nu noget!”