Af Søren Sirich Jeppesen & Nicolai Frich
Bare spis min greenwashed gris
Må Danish Crown kalde deres griseprodukter for “klimakontrolleret”? Eller bruge slogans “Vores grise er mere klimavenlige end du tror”? Det skal dommerne i vestre landsret, nu tage stilling til i Danmarks første greenwashing retssag.
Af Søren Sirich Jeppesen
Vinden suser forbi ørene om en, der er ikke mange der står klar foran der monstrøse timeglas figur, foran vestre landsret. Eller vi står to personer foran bygningen. Tanken om at bygningen slet ikke åbner kl. 8 strejfer mig.
Stilheden og tvivlen bliver afbrudt af DR bilen som kommer trillende ind på parkeringspladsen. Det er kameraholdet som ankommer. Næst efter kommer endnu en DR-bil susende. Nu med journalister.
Det er nemlig ikke nogen almindelig sag, der kører i vestre landsret i dag. Danish Crown er blevet sagsøgt af klimabevægelsen og Dansk vegetarisk forening. Sagen drejer sig om en kampagne, ført af Danish Crown i 2020, hvor der på deres emballage blev på sat en label, hvor i der stod “klimakontrolleret gris”, samt “Vores gris er mere klimavenligt end du tror”
Fordi, hvor langt må mand gå med markedsføring når det omhandler klimaet?
Klimabevægelsen og DVF mener at det er vildledende markedsføring. De mener ikke at man kalder grisekød for klimavenligt, samt er der tvivl om hvorvidt der bliver ført kontrol med landmændene.
Det er første rets dag af i alt 6 dage. På tilskuerrækkerne, i den store retssal B, er der kamp om forreste række som er forbeholdt pressen. Lige bagved er der fyldt op forskellige repræsentanter fra interesseorganisationer.
Danish Crowns advokater bliver flankeret af Landbrug og fødevarer og Dansk Industris advokater som støtte. Der bliver ikke set let til sagen fra sagsøgtes side. Claus Barrett Christiansen fra Bech Bruun sidder som advokat for Danish Crown, i tæt samarbejde med den tidligere generaladvokat i EU, Henrik Saugmandsgaard Øe. Med Advokatkapperne om skuldrene, og tunge sagsmapper under armene, fylder deres udstråling rummet med en tung seriøsitet.
De tunge bilag fylder meget på bordene i retssalen. Dagen i dag går med at gennemgå de næsten 2600 bilag som er tilknyttet sagen. Det første punkt vi skal igennem er en godkendelse af nogle bilag som Danish Crown har frembragt dagen forinden. Dommerne er nødt til at gå i enrum, for at diskutere om de skal godkendes. Der breder sig en stemning blandt tilskuerne. Det bliver en lang og tung retssag.
Voteringen fra dommerne ender i, at der bliver taget stilling til sidst på retsmødet. Retssagen første dag er en præsentationen af sagen. Klimabevægelsens advokat Marc Malmbak Stounberg starter den store oplæsning af de 2600 bilag. Der gennemgås alle Danish Crowns forskellige reklamer og emballager, samt gennemgås deres system til at klimakontrollere landmændene.
Dette kommer til at være en af de helt store omdrejningspunkter. Fordi, Danish Crown har kørt et tillidsprogram, hvor landmanden selv skulle sætte sin egen klimaambition. Det kommer sågar frem at det ikke er alle landmænd tilbage i 2020 som er omfattet en klimaambition.
Der er en spændt stemning i lokalet da dagen er omme. Ingen tør spå om hvilket udfald retssagen får, og hvilke konsekvenser udfaldet får fremadrettet. Det hele afhænger af de mange vidner der er indkaldt de næste par dage, og hvad de kan fortælle.
Århus bugt er døende. Beskeden til politikerne er klar: “GØR NU NOGET!”
Bellevue strand d.03/10-23
“Havets minister, børnenes minister; det er som det altid har været. Det er bare snak og politik,” fortæller Phillip Reimer, på dagen for folketingets åbning, hvor havmiljøkrisen buldrer derudaf. Krisen kan mærkes i Aarhus bugt, hvor dykkerklubben Biodyk i Risskov mærker konsekvenserne af krisen.
Af Søren Sirich Jeppesen
Bellevue Strand forbinder de fleste af os med sand under skoen, let brise på kinderne og en udsigt udover den stille blanke bugt. Selvom udsigten fra Bellevue strand kan tage dig helt til Samsø og Djursland, og tankerne let tager dig hen over vandet, og ikke på hvad der lurer under den mørke havoverflade. Det kan dykker og bestyrelsesmedlem i foreningen Biodyk, Phillip Reimer, give svar på, ved at tage os med ned under vandet, ned til det ukendte og hvor han beretter:
“Der er intet.”
Intetheden under overfladen
Selvom vandet ligger helt stille, forestiller man sig et mystisk, men livligt havmiljø. Dyr og planter der lever i harmoni, er den fortælling de fleste dvæler ved. Men for Phillip er historien en anden: “Du kan svømme 20 minutter ud og 20 minutter ind igen, uden at se noget som helst.”
Den bløde og glatte sandbund i bugten, bliver kun forstyrret af en bøje i vandet, der markerer hvor tæt skibene må være på stranden. Krabber, søstjerner og småfisk er det eneste tegn på liv, som samles på det sparsomme leveområde som kæden fra bøjen kan give dem.
Iltsvind kvæler livet ud af bugten
De høje temperaturer, dårlige vandstrømningsforhold og tårnhøje næringsstofs forhold har skabt en perfekt storm, som har været medvirkende til en historisk voldsom iltsvind i Aarhus bugt, som også påvirker fiskenes levevilkår. Især de forhøjede næringsstoffer, særdeles kvælstof, i de danske farvande ser, Ph.d.-studerende og næstformand i Biodyk, Michael Straarup Mielec som den store synder.
“Det er uden tvivl de udledninger, som det danske landbrug står for, der er hovedårsagen til de store iltsvind i de danske farvande.”
I tal fra miljøministeriet viser det sig at for kvælstof udgør landbrugsbidraget i det samlede hovedvandopland og i oplandet til Århus Bugt hhv. 54 % og 50% af den samlede landbaserede tilførsel. Det er faktisk lavere end den generelle udledning af landbruget, men stadig en meget høj andel.
“Desuden landbruget, så er det det industrielle fiskeri, med deres bundtrawl og muslingeskrab, som ødelægger den danske havbund.” fortæller Michael.
Løsninger i sigte
Selvom politikerne i folketinget ikke umiddelbart har havkystmiljøet i Aarhus på dagsordenen, så skriver borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard, på kommunens egen hjemmeside, at de er meget opmærksomme på at komme med konkrete forslag til ændringer af naturtilstanden i den østjyske del af Kattegat:
”Vores havmiljø er sårbart, følsomt og udfordret. Vi skal passe godt på det nu – og i fremtiden – og det gør vi bedst i et stort bredt samarbejde. Samlet dækker vi seks kommuner over mere end 300 km kyststrækning, hvor vi sammen med andre aktører, interesseorganisationer, vidensinstitutioner m.fl. kan gøre en forskel. Det arbejde sætter vi i gang nu! Vi har brug for konkrete initiativer, der kan være med til at sikre, at vi opnår en bedre miljøtilstand, klarere vand, flere fisk, flere fugle, mere liv.”
Men selvom det også kræver større politisk handling, så står lokale foreninger i kø for at hjælpe med genopretningen af Aarhus bugt. Danmarks sportsfiskerforbund har søsat Projekt Kysthjælper, hvor frivillige går sammen for at forbedre det danske havkystmiljø.
I Risskov var planen at Projekt Kysthjælper og Biodyk skulle plante ålegræs et stykke ude i bugten, for at skabe et leveområde for fisk og planter: “200 meter ude skulle vi plante ålegræs på fire meters dybde, men en beboerforening her i Risskov var bange for at der ville komme tang på deres strand” fortæller Phillip.
Troen på håb
Havet står stadig til at redde, “Man bliver nødt til at håbe” siger Michael. Det kan være svært at nære håb for fremtiden, når man er oppe mod store kræfter som dansk landbrug. Selv en lille beboerforening, dog i et meget ressourcestærkt område, kan sætte en stoppe for et større genopretningsprojekt.
Phillip ser ikke nogen politisk indvending som nært forestående, “Ikke før der kommer nok stemmer i det, eller man gør det kommercielt profitabelt at redde havmiljøet, så kommer vi ikke til at se nogen ændring fra politisk side.”, afslutter han.
I dykkerklubben er de enige om budskabet til politikerne
“Gør nu noget!”
Video- når jeg har fri
Frederik Friis Lange bruger hver søndag og tirsdag i vikingekampgruppen Ask. Der trænes 1v1 kamp og større slag i to hold. Selvom det er virkelighedstro reenactsments, så er det sporten og fællesskabet der er i fokus for Frederik.
Beskyttet: Ensomhed og afsavn: Simons liv er mere end fodbold
19-årige Simon drømte om fodbold i Viborg: Drømmen druknede i færøsk sne.
Som ung fodboldspiller skiftede Simon fra barndomsklubben Ovelund til Viborg FF. Sociale arrangementer blev fravalgt, elitesporten overtog Simons liv, og blev hans hverdag. Nye udfordringer var målet, men konflikter med klubben blev dødsstødet for drengedrømmen.
Af Søren Sirich Jeppesen
De færrestes fodboldkarriere bliver så store som Simon Søndergaard Rasmussens. Allerede som elleveårig blev den lokale fodboldklub skiftet ud med eliteholdet fra Viborg FF. Det skulle vise sig at prioriteringer og vilje, skulle tage Simon hele vejen til Viborg FFs førstehold.
Med logoet på brystet var forventninger høje. Der fulgte et ansvar med drengedrømmen. Som fodboldspiller i en stor traditionsklub er der både forventninger fra træner og klub, men i særdeleshed også fra fans. Viborgs stolte fans forventer noget af Simon, hver gang han går på banen. Men det går ham ikke på, det er en selvfølge for Simon.
17 år og kontrakt med bandormsklubben, drømmen ser ud til at være indenfor rækkevidde. Selvom stoltheden er stor, så fungere den manglende spilletid som en bekymring for Simon. Udviklingen er gået i stå og da 19-årige Simon står med en kontraktforlængelse i hånden, så vælger han at takke nej.
Der skulle ske noget nyt og udfordrende. Ti år i klubben og stagnerende i udvikling på banen og personligt, får Simon til at søge efter nyt. Et tilbud tikker ind. TB Tvøroyri, den ældste klub på Færøerne, vil give det Simon længes efter. Et helt nyt land, afsides fra Danmark som Simon kan vokse spillemæssigt og personligt i.
Forventnings- og håbefuld drager Simon til Tvøroyri, som ligger på en af de små øer, som udgør Færøerne. Men allerede fra start er det skuffelse og løftebrud der skal fylde Simons rejse. ”da jeg kom var der sne, men man havde ikke en snerydder til at rydde banen.” Siger Simon om sin første oplevelse med klubben.
Træningen bliver umulig fra start, da sneen på banen ikke kan fjernes. Skuffelsen er høj hos Simon, som har set det som sit livs chance og mulighed. Det er ikke sportslige professionalisme, der ikke kan leve op til forventningerne. Lønnen er ikke som aftalt, hvis den altså overhovedet kommet. Gang på gang oplever han løftebrud. Konflikter med klubben er det, som kommer til at fylde i hans ophold.
Livet på Færøerne får Simon til at indse at professionel fodbold ikke er drømmen. Kufferten bliver fyldt med skuffelse, da turen går hjem til Danmark.